longer.blue

Det her er så allerførste indlæg i bloggen “Ubemærket forstummer sjælen”. Bloggen er ikke online endnu og jeg ved ikke om den nogensinde bliver det, men jeg skriver for mig og lægger allerede en føler ud, om det er noget folk er interesseret i at læse. Her prøver jeg at skrive om alt og intet, men jeg vil forsøge at skrive så meget som muligt om det jeg har været i gang med at beskrive i min bog. Bogen blev aldrig færdig og jeg har ikke forventninger om at den nogensinde bliver det. Enten var jeg igen i gang med endnu en svær periode i mit liv eller jeg havde det så godt at jeg ikke tænkte over at færdiggøre bogen. Andre gange har jeg sat mig hen og skrevet mange sider, bare for bagefter at finde ud af at jeg har mixet tidspunkter op, fundet nye detaljer, glemt ting der er sket og blev overrasket over mig selv. Skræmt over at have overlevet. Et liv med svigt, seksuel misbrug, vold, hjemløshed, kampe for at overleve der førte til endnu dybere hul. Angst og arrogance, drømme og kriminalitet, opgive og kæmpe. Fra friheds drømmende barnesjæl til sarkastisk, knækket og syg voksen. Bliver jeg nogensinde færdig? Sikkert ikke. Men efterhånden tror jeg ikke mere på at det er vigtigt for mig at gøre det her færdigt. Jeg har i en del år nu haft mulighed for at falde på plads, bearbejde ting, accepteret at jeg ikke bliver rask mere. Alene dét at jeg tillod mig selv at have dårlige dage, har givet mig flere kræfter til at mestre de normale dage. Jeg tillader mig at starte ting uden at have stressen at det SKAL færdiggøres. Tit er det nok, i den private del af mit liv, at jeg er begyndt på noget for at få det bedre og så er det projekt “afsluttet”. Jeg tænker på musikken af "Bjørnebrødrene - Jeg er på vej". Jeg er på vejen. Og plejer man ikke at sige at “Vejen er målet”? Forvent ikke sprog og grammatik i verdensklasse her på bloggen. Dansk er ikke mit modersmål og jeg er ekspert i, at bygge sætninger sammen på halv dansk / halv tysk som ikke giver mening for nogen :-) Spørg hvis du er i tvivl hvad det er jeg skriver. Pludselig en dag er sjælen stum. Over lang tid dør sjælens styrke og vilje. Hver dag et stykke mere. Ikke bemærket af nogen, ikke engang af dig selv. Til sidst kommer erkendelsen at sjælen ikke længere har livslyst og er forstummet. Skrive for at overleve. Denne blog er ikke ment som hævn over visse personer. De fleste har jeg alligevel glemt og forhåbentligt er mange af dem død allerede. Bloggen er endnu et led i mit forsøg på at hele og få tingene sagt, få dem “ud af mit system”. Skriv dem ned og så er det ud af hovedet. Jeg begyndte at skrive om de ting der skete for omkring 15 – 20 år. Først et par linjer, derefter hele sider. Der skete bare altid nye ting og livet var hurtigere end min evne til at pausere og få styr på mine skriverier. Jeg har mange gange besluttet mig for at sortere mit liv gennem skrivning og endelig få klarhed over for længst tabte tanker. Nogle datoer blev blandet sammen, fordi jeg ikke kan huske hver dag, og nogle gange kan jeg ikke få timingen rigtig. Men indholdet skete alt på nøjagtig samme måde. Livet kaster nogle ting efter dig, som du ikke kan forhindre. Men det er ingen grund til at gemme sig fra livet. Tværtimod; Lev dit liv. Sørg for, at du ikke lever det alene. Et eller andet sted derude er der mennesker, der også leder efter lykken. Søg og find hende. Livet er meget nemmere at bære sammen. Brug hvert eneste sekund af lykke, for der vil altid være ulykkelige tider. Og det er her, minderne om de gode tider kommer til nytte. Lev livet Vi har intet andet valg. Og før det hele bliver for mørkt, for negativ; jeg har mødt utallige gode mennesker. Mennesker der har hjulpet mig videre, prøvet på at få mig ud af negativspiralen. Livet er ikke kun sort eller hvid. Tak fordi i har hjulpet mig og stod ved min side. Selvom vi måske ikke ses mere eller er brudt op i et skænderi, vil jeg gerne sige, at uden jeres hjælp var nok ikke i live mere. Jeg kan ikke nævne dem alle sammen, for der var kun flygtige bekendtskaber, men de gav mig også mulighed for at lære og påvirkede mig både positivt og negativt. Uden disse mennesker – både gode og dårlige – ville jeg ikke være den person, jeg er blevet i dag. Velkommen til min verden Holger Kropp